5 simple øvelser til sunde øjne
Afhjælp dine anspændte og trætte øjne med disse 5 simple øjenøvelser
Vi stiller store krav til vores øjne. Om du sidder foran en computerskærm, kører bil eller er meget aktiv, så skal dine øjne forholde sig mange lys- og kontrastforhold i løbet af en dag. Det kan give trætte, anspændte eller irriterede øjne samt hovedpine eller nakkespændinger. Oplever du trætte, anspændte eller irriterede øjne, så prøv vores 5 simple øjenøvelser og afhjælp dine øjengener.
1.. Styrk muskulaturen i øjnene
Sæt dig til rette i en stol med ansigtet pegende ligeud. Se så langt du kan i alle fire retninger: op – ned – højre – venstre. Holk dit fokus i ca. 5 sekunder i hver retning. Bevæg kun øjnene og ikke hoved. Gentag 3 gange.
2. Husk at blinke
Hvis du sidder foran en skærm, er der stor risiko for, at du glemmer at blinke i løbet af din arbejdsdag. Dette kan være medvirkede til, at du oplever irritation og træthed i øjnene. For at undgå dette, bør du huske at blinke bevidst. Sæt eventuelt din alarm til ringe en gang i timen indtil du får opbygget en ny vane og du begynder at blinke automatisk.
3. 20-20-6 reglen
Hver gang, at du har kigget på en skærm (computer, tablet, mobil eller TV) i 20 min., så er det vigtigt at give dine øjne ro i ca. 20 sekunder. Dette kan du gøre ved at fjerne blikket fra skærmen og kigge 6 meter væk. På denne måde vil spændingen slippe i øjnene.
4. Total mørke
Sæt dig til rette i en stol og tag hænderne op for øjnene, så det bliver helt mørkt. Træk vejret langsomt ned i nederste del af maven i 1-2 minutter. Fjern herefter hænderne fra ansigtet og lad lyset komme til syne igen.
5. Massage af øjnene
Spænding i øjnene kan afhjælpes med en blid fysisk massage. Sæt dig behageligt til rette og brug fingerspidserne til at massere området lige under øjnene. Husk at slap af i kroppen, da det giver den bedste effekt.
Det er generelt en god ide, at undgå direkte lys på din elektroniske enhed, da det vil få dig til at knobe øjnene sammen, Sørg altid for at sidde i et lokale med indirekte lys, hvis du er på enheden mere end 20 minutter ad gangen.
Du kan gem denne artikel i dine bogmærker, så du altid kan finde den frem, hvis du begynder at opleve anspændte, trætte eller irriterede øjne.
Vil du høre, hvilke andre løsninger vi har til at afhjælpe din øjengener, så er du velkommen til at ringe til os i butikken på 49214216. Vi er altid klar til at yde dig den bedste service, så vi finder den helt rette løsning til dig.
Du kan læse mere om sundeøjne på sundeøjne.nu